Skip to content
Menu
Brørup Løbeklub
  • Forside
  • Klubben
    • Vedtægter / generalforsamling
    • Bestyrelsen
    • Kontakt
    • Medlemsforum
      • Mistet dit kodeord?
      • Medlemsliste
      • Brugervejledninger
      • Bestyrelsesmøder
      • Klubtøj
      • Klubbens konto
    • Om klubben
  • Aktiviteter
    • Træning
      • Træningstider
    • Kalender
    • Fotoalbum
    • Links
  • Bliv medlem
  • Aquagain Løbet
    • Tilmelding
    • Deltager lister
    • Rutekort & Information
    • Diplom Aquagain Løbet 2023
    • Resultater
      • 2016
      • 2017
      • 2018
      • 2019
      • 2021
      • 2022
      • 2023
    • Billeder
      • 2016
      • 2017
      • 2018
      • 2019
      • 2021
      • 2022
      • 2023
Brørup Løbeklub
Løbs Listen
(opdateret 13/9-2023)

Program for Kommuneløb 2023 - 2024

Resultater fra Aquagain løbet

42,2 fantastiske km rundt i Berlin

Posted on 29. september 201529. september 2015

Endnu engang viste Berlin sig fra sin bedste side her i weekenden. Michael og jeg tog toget derned fredag eftermiddag og tjekkede ind på Amstel House Hostel, ca. 3 km fra Tiergarten – Michael med den mission at heppe alle danskere i mål og mig at komme ind på under 5 timer. Og begge dele skulle lykkedes 🙂

Om lørdagen deltog vi i den 6 km lange Frühstück Lauf, der går fra Schloss Charlottenburg til Olympiastadion. Rigtig mange var mødt op, og det og ruten skabte en så fantastisk stemning, at man tilgav arrangørerne det tumult, der opstod, da alle deltagerne skulle have morgenmad efter løbet. Det var en kæmpe oplevelse at komme ind og opleve stadium, bygget til OL i Berlin i 1936.

Berlin 2015

Efter en god nats søvn og ligeså morgenmad gik turen til startområdet søndag morgen. De mange deltagere taget i betragtning forløb starten OK (trods km lange toiletkøer…), og så var det ellers at begive sig ud i Berlins gader. Stemningen var i top med mange tilskuere, der hjalp os deltagere til at fortsætte med at løbe trods de stadig tungere ben. De danske løbere udgør stadig den anden største gruppe, og de mange danske tilskuere fyldte ligeledes godt op i gadebilledet. Bands, underholdning og det skønne sensommervejr gjorde selvfølgelig også sit.

Jo tættere man kom til målet ved Brandenburger Tor, desto mere hektisk blev stemningen, så selvom jeg kom i mål mere end 3 timer senere end de bedste løbere, fik vi en fantastisk modtagelse af de mange tilskuere. Jo, man følte sig helt sikkert som en vinder – uanset hvor hurtigt eller langsomt man løber Berlin Marathon 🙂 Michael & Hamidi

At deltage i Berlin Marathon er en kæmpeoplevelse, som kun kan anbefales, også fordi det er så internationalt og så bredtfavnende. Løbere fra hele verden deltager – vi delte værelse med Hamidi fra Malaysia, som var taget hele vejen til Europa for første gang for at løbe i Berlin. Og så er det selvfølgelig unikt at deltage i et løbearrangement, der tiltrækker den absolutte verdenselite, hvor de seneste mange verdensrekorder er blevet til, mens mangt en løber er begyndt deres maraton-karriere netop på den flade rute rundt i Berlins gader.

 

Post Views: 8

Se ældre indlæg: Vælg måned/årstal herunder

Log Status

Brørup Løbeklubs løbsliste

©2023 Brørup Løbeklub | Powered by SuperbThemes